Projektbeskrivelse: Økolariets Interaktive Forårsskov
Vores andet store projekt på Multimediedesigneruddannelsen var et gruppeforløb over to uger for Økolariet i Vejle. Udfordringen lå i, at deres eksisterende udstilling ikke trak nok folk til. Vores mission var derfor at udvikle et koncept til en ny, interaktiv oplevelse omkring temaet ‘Forår i den danske skov’, som kunne fange publikums interesse og skabe begejstring for skovens liv på denne årstid.
Gruppeproces og Konceptudvikling
Gruppedannelsen var lidt speciel denne gang. Vi havde oprindeligt brugt tid på at forme en gruppe på fire, som vi var glade for. Men grundet nogle omstændigheder med et andet hold blev vi pålagt et femte medlem i sidste øjeblik. Det skabte frustration, da den oprindelige energi og planlægning blev forstyrret, men vi måtte jo få det bedste ud af situationen og arbejde professionelt. Jeg påtog mig rollen som teamleder.
Jeg prioriterede idéfasen højt, da jeg mener, at et stærkt koncept er fundamentet for et vellykket projekt. Vi brainstormede intensivt og skulle præsentere tre rå koncepter til en midtvejsevaluering. Det koncept, vi endte med at gå videre med, var idéen om et immersivt rum, der simulerede en dansk forårsskov. Kernen i oplevelsen var en stor drejeskive, som brugerne selv kunne betjene for at skifte dynamisk mellem dag og nat. Dette skift skulle aktivere tilsvarende ændringer i både lys (ved hjælp af lamper) og lyd (via højttalere). Vi integrerede også en idé fra et af de andre koncepter, vi oprindeligt havde talt om: kikkerter, som gæsterne kunne bruge i “nat”-fasen til at spotte særlige nataktive elementer via simuleret nattesyn.
Fra Idé til Prototype
Udfordringen var så at omsætte denne idé til en overbevisende prototype på kort tid. Vi valgte at bygge en fysisk mini-model af rummet frem for en digital løsning. Det krævede en del praktisk arbejde med pap, lim og små materialer, men det viste sig at være en god måde at visualisere oplevelsen på, og vi blev faktisk ret tilfredse med modellen. Jeg kastede mig blandt andet over at kode lidt Python (med lidt hjælp fra AI, skal det siges) for at få en Philips Hue-pære til at køre en 20-sekunders lyscyklus, der passede præcist til en lydfil, jeg også havde produceret. Det gav en god fornemmelse af dag/nat-skiftet i miniatureformat. Projektet blev afsluttet med, at vi præsenterede vores koncept og den interaktive model ved en stand.
Udfordringen med Dokumentation
Den afsluttende, og nok største, udfordring var den akademiske rapport. Her gik det op for os, at vi i farten med at udvikle og bygge prototypen havde sprunget lidt let hen over den stringente dokumentation, som Design Thinking-processen foreskriver. Det betød, at vi efterfølgende måtte bruge en del tid på at rekonstruere og beskrive vores proces, så den passede ind i de akademiske rammer. Det var en krævende opgave at få styr på og noget, vi vil være klart bedre til næste gang, for det går ikke at springe i processen.
Personlige Refleksioner over Forløbet
Når jeg ser tilbage på forløbet, var det overordnet set en rigtig god og lærerig proces, men ikke uden knaster. Den påtvungne ændring i gruppemedlemmer gav en lidt akavet start, og dynamikken var anderledes, end vi oprindeligt havde forestillet os. Det krævede en ekstra indsats at få samarbejdet til at køre. Vi besluttede at arbejde på skolen frem for privat, hvilket faktisk viste sig at være en fordel på grund af adgangen til skolens faciliteter og værktøjer.
Kommunikationen i gruppen var okay, men måske manglede lidt af den “hygge” og det sociale flow, vi havde håbet på med den oprindelige gruppe. Den stramme tidsramme og de praktiske opgaver krævede dog også et vist fokus, så det var måske meget godt. Personligt må jeg indrømme, at selve byggefasen og implementeringen af de tekniske elementer var mere krævende og mindre sjov, end jeg havde forestillet mig. Det er bare noget andet at få tingene til at virke i praksis end at udtænke dem.
Den del, jeg fandt absolut mindst motiverende, var rapportskrivningen. Selvom jeg fuldt ud anerkender vigtigheden af at kunne dokumentere sin proces, anvende metoder som Design Thinking og argumentere fagligt for sine valg, så var det tungt arbejde – især da vi skulle “indhente” noget af dokumentationen til sidst. Det føltes mere som en sur pligt end en værdifuld del af projektet.
Den vigtigste læring for mig er nok, at dokumentation og procesoverholdelse skal integreres tidligere og mere naturligt i forløbet. Ikke for at dræbe kreativiteten, men for at sikre, at man løbende får reflekteret, testet og justeret – og for at undgå den store, stressende skriveblok til sidst. Det handler om at bygge bro mellem den kreative idéudvikling og den nødvendige struktur.
Trods udfordringerne er jeg stolt af det endelige koncept og den prototype, vi fik lavet på kun to uger. Jeg lærte meget om både projektstyring, gruppedynamik og balancen mellem kreativitet og struktur. Jeg ser frem til næste projekt og tager erfaringerne med mig.