Projekt 5 “Hesselgaard”

Projektets Formål

Jeg var i gruppe med Oliver, Nina og Janne. I dette projekt fik vi til opgave at arbejde med Hesselgård Glamping og dens ejer, Bibi. Ved projektets start var der en åbenhed omkring opgaven, men efter et indledende virksomhedsbesøg stod det klart, at Bibi havde ret godt styr på sin glamping-forretning. Udfordringen – og dermed vores opgave – lå i stedet i at brande og øge udnyttelsen af hendes nyrenoverede fællesrum.

Målet skiftede derfor fra glamping til at udvikle en digital løsning og en visuel identitet, der kunne tiltrække både B2C ( yoga, pilates, foredrag etc.) og B2B (møder og konferencer samt afholdere af events målrettet B2C). Opgaven var funderet i Design Thinking-modellen og blev styret stramt efter SCRUM-metoden med ugentlige sprints.

Min Rejse Gennem Processen

Som i tidligere projekter lagde vi ud med at få styr på strukturen. Vi fik hurtigt udarbejdet en gruppekontrakt og opsat vores digitale Scrumboard, som blev vores centrale styringsværktøj gennem alle sprints.

scrum plan

I research-fasen (“Discovery”) valgte vi at dele os op for at dække mest muligt terræn. Mens en del af gruppen tog sig af den kvalitative field-research og interviews ude i byen påtog jeg mig mere ansvaret for den tunge desk research. Det var min opgave at dykke ned i markedstendenser, konkurrenter og generel data omkring målgrupperne. Jeg arbejdede med at finde relevant sekundær data, der kunne understøtte de fund, de andre gjorde i marken og omvendt.

Denne rolle fortsatte naturligt ind i “Interpretation”-fasen. Her stod vi sammen for at samle trådene og omsætte de mange løse informationer til konkrete indsigter. Jeg bearbejdede dataen og var med til at definere vores endelige personaer og udarbejde KWHL-modellerne. Det var vigtigt for mig at sikre, at vores beslutninger ikke bare var baseret på mavefornemmelser, men på så reel viden om markedet som muligt indenfor en realistisk tidsramme.

personaer
udførelse af desk research

Koncept, Design og Videoproduktion

Med et solidt data-fundament gik vi ind i idégenereringen. Vi arbejdede fælles om at definere det visuelle udtryk gennem moodboards og styletiles, hvor vi ønskede at ramme en stemning, der matchede “Salens” rustikke men moderne udtryk. Vi udviklede først low-fi wireframes og siden en hi-fi prototype i Figma.

En central del af vores branding-strategi var videoproduktion, og her kom mine kompetencer igen i spil. Vi planlagde en “content dag” ude hos Bibi for at skyde materiale. Min rolle var tredelt:

  1. Script og Instruktion: Jeg skrev scriptet til en af vores B2C-videoer, hvor fokus var at vise interviews med gæster til gruppeforløb i fællessalen.
  2. Kamera og Redigering: På selve dagen filmede jeg alt A-roll materiale (hovedoptagelserne). Det var vigtigt for mig at fange de rette vinkler, der fik rummet til at fremstå indbydende. Efterfølgende stod jeg for redigeringen af denne video, hvor jeg klippede materialet sammen, så det passede til den stemning og det tempo, vi havde defineret i vores styletiles.
  3. På kamera: Jeg var også på kamera og spillede bla. Yoga instruktør og “gæst”

Vi præsenterede vores foreløbige arbejde til en midtvejspitch, og senere fremlagde vi det endelige koncept for Bibi den 1. december. Hun var meget begejstret, især for vores farvevalg, design og videoerne, hvilket bekræftede, at vi havde ramt plet.

besøg på Hesselgaard for at filme content

Kodning og Teknisk Eksekvering Da vi nåede til realiseringen i sprint 3 og 4, gik vi i gang med at kode løsningen. Vi arbejdede fælles om HTML og CSS, men jeg tog en uformel lederrolle i at styre flowet og opsætningen. Jeg sørgede for, at grundstrukturen i koden var logisk opbygget, og at vi fik sat det korrekt op i GitHub, så vi kunne samarbejde uden konflikter.

Mit specifikke individuelle kodnings-bidrag (JavaScript) var udviklingen af en Galleri-slider funktion. Jeg kodede en funktion, der lader brugeren klikke sig gennem billedserier af lokalet. 

min javascript kode
billede af gallery slider funktion

Afrapportering og Refleksion I den afsluttende fase samlede vi hele projektet i en akademisk rapport. Her tog jeg primært ansvar for afsnittene “Discovery” og “Interpretation”. Det gav god mening, da det var her, jeg havde lagt mine største kræfter i starten af projektet. Jeg beskrev vores metodiske tilgang, fra den indledende desk research til de indsigter, der dannede grundlag for designet.

Selvom rapportskrivning kan være tungt, var det tilfredsstillende at kunne binde en sløjfe på processen og dokumentere, hvordan vores data direkte førte til de kreative valg, vi tog i videoproduktionen og kodningen.

Reflkeksion

Projektet gik super fint, og dette har været det mest tidsoptimerede projektforløb til dato. Det var en klar prioritering fra os alle i gruppen fra starten at have super god planlægning og gøre aktiv brug af SCRUM. Dette gjorde vi for at undgå stress i slutspurten, hvilket uundgåeligt ville resultere i ringere kvalitet af vores afleverede produkter. Vi satte os for at have god projektstyring igennem dette forløb, og vi lykkedes super godt med det.

Jeg havde også rigtig god kemi og dynamik med mine gruppekolleger, og det kan klart tilskrives vores fælles modenhed og professionelle indstilling. Vi har alle oplevet rigtig udfordrende gruppeforløb før, så vi både værdsætter det gode samarbejde og lægger en seriøs indsats i at sikre en god kemi og dynamik.

Jeg oplevede faktisk en smule mangel på motivation til projektet. Ikke pga. gruppen – den var fantastisk – men på grund af emnet. Men sådan er det, og jeg synes, jeg har fundet en fin balance mellem læring og proces. Vores største fejltrin i forløbet var en lidt uheldig og utilsigtet nedprioritering af den mobile prototype af vores design. Det er noget, vi ved er vigtigt, men i dette projekt kom vi til at fokusere mest på desktopversionen. Det vil vi alle forsøge at undgå i næste projekt.