Eksamensprojektet (3. Semester) – Svendborg Brætspilscafé

Projektets opstart og gruppedynamik

Processen omkring gruppedannelsen på dette semester var præget af en del indledende tumult og løbende udskiftning. Gruppen bestod oprindeligt af mig, Nina, Janne og Frederik, men Janne blev sygemeldt. I den sværeste situation smuttede Nina så til en anden gruppe og lod mig være alene med Frederik. Det var der, vi overvejede bare at være en tomandsgruppe på indhold (content), men vi valgte i stedet at gå til Svend og Mads og indgå et “joint venture”, hvor vi havde to på content og to på front-end.

Svend nåede at være med i lidt tid i starten og var også med nede i Svendborg. Men ved den første content shoot-dag var han syg og kom aldrig tilbage. Det endelige projektteam kom derfor til at bestå af Frederik og mig på content samt Mads på front-end.

Klienten og problemstillingen

Valget af klient faldt på Svendborg Brætspilscafé, efter vi indledningsvist også havde overvejet og haft en samtale med “Spilcaféen” i Odense. Svendborg Brætspilscafé er en helt nyetableret café og den eneste af sin art i Svendborg. Den er opbygget omkring det klassiske brætspils-koncept, men som ny opstartsvirksomhed står den over for en markant udfordring: mangel på opmærksomhed i markedet.

Her var vi ude og besøge Tatol, en anden mulig klient vi havde i kikkerten

Vores centrale problemstilling lød sådan:

Hvordan kan vi skabe øget opmærksomhed og trække kunder i butikken for Svendborg Brætspilscafé, uden at den daglige arbejdsbyrde i forbindelse med markedsføringen bliver for stor for ejeren?

Svendborg Brætspilscafe

Eksekvering og faglige leverancer

Content-strategi (Indhold)

Med fokus på Top-of-Funnel (brand awareness) i marketingtragten undersøgte og analyserede vi eksisterende sociale medier som Instagram og Facebook. Vi foretog en konkurrentanalyse med fokus på Papas i Odense og særligt Spilcaféen i Odense, som leverer det bedst performende content i branchen. Vores analyse viste, at Spilcaféen opnår høje visningstal (op mod 100.000 visninger) på videoer, der ikke nødvendigvis handler specifikt om brætspil, men som i stedet er korte, sjove videoer filmet on location.

“Spilcafeen” i odense får over 100k visninger
Svendborg Bræstpilscafe får helt ned til 200 visninger på reels

Med afsæt i denne indsigt ændrede vi strategi:

  • Fokus på Instagram: Vi valgte Instagram som den primære platform og fokuserede på korte videoer (Reels/Shorts).
  • Brand-identitet: Indholdet blev balanceret med ejerens personlige brand-budskaber, herunder missionen om at bekæmpe ensomhed og mindske skærmforbrug, samt bekvemmeligheden (convenience) ved let og billigt at have adgang til en stor spilsamling.
  • Status på produktion: Vi har været i Svendborg af flere omgange for at filme. Nu er alle fire videoer oppe; en af dem har rundet 12.000 visninger, imens de andre ligger omkring 500 visninger. Det var netop en kort, sjov video, som ikke var direkte brætspilsrelateret, der gik viral. Dette giver os det nødvendige datagrundlag til at sammenligne KPI’er og færdiggøre det endelige Content Framework og den Content Plan, som ejeren kan arbejde videre ud fra. Dette Blev blandt andet også en central del af den klientrapport, vi lavede til klienten.
Vores video ramte 12.000 visninger!

Front-end udvikling (Kode)

Mads har på front-end-siden udviklet en dedikeret underside til caféens eksisterende hjemmeside. Her har han opbygget et søgbart spilindex over alle caféens fysiske brætspil, komplet med billeder. Denne løsning befinder sig nu i testfasen og vil fungere som et stærkt, mildt USP (Unique Selling Proposition) for caféen, da velfungerende, digitale spilindekser er en mangelvare hos de fleste konkurrenter.

spilindex

Dokumentar og eksamensforberedelse

Sideløbende med hovedopgaven har vi lavet en dokumentarfilm om hele projektforløbet. Det var en fælles opgave at filme, men jeg havde det fulde ansvar for efterfølgende at redigere den. Den er filmet professionelt med to kameravinkler og optimeret lyd, og redigeringsarbejdet foregik i Davinci Resolve.

Jeg sidder og redigerer dokumentar

Her er dokumentaren:

Med henblik på den mundtlige eksamen har vi opbygget en “værktøjskasse”. Dette er en samling af vores testdata, kilder, bilag og anvendte modeller – herunder Business Model Canvas (BMC) og Value Proposition Canvas (VPC) – som vi aktivt vil inddrage og præsentere under eksamen.

bmc
Vpc

Her er klientrapporten, som nemt og brugervenligt skaber klar oversigt over, hvad vi har lavet for klienten:

Reflektion

Efter at have evalueret forløbet, er der både positive erfaringer og klare læringspunkter, som kan tages med videre til fremtidige projekter og det kommende praktikforløb.

Hvad gik godt?

  • Samarbejdet i det endelige team: Kommunikation og planlægning mellem Frederik, Mads og mig har fungeret upåklageligt. Holdet har været præget af stor gensidig fleksibilitet, hurtige svartider på tekst og en generelt venlig tone.
  • Klient-samarbejdet: Ejeren af Svendborg Brætspilscafé har været ekstremt åben, samarbejdsvillig og engageret. Han har deltaget aktivt online, stillet caféen til rådighed og har endda indgået som aktør i vores videoproduktioner.
  • Frie tøjler og produktionsfokus: Fraværet af en traditionel, tung akademisk rapport har givet plads til reel produktion og eksekvering, hvilket har været motiverende og har resulteret i produkter af høj kvalitet.

Hvad kan forbedres i fremtiden? (Læringspunkter)

  • Manglende struktur og projektstyring: De frie rammer blev til tider for frie. Uden rapporten som den styrende, røde tråd svigtede vores projektstyring markant. Vi droppede den aktive brug af vores planlagte Scrum-rammeværk og overgik i stedet til ad-hoc hverdagsmøder (morgen-status og eftermiddags-evaluering).
  • Fald i effektivitet: Den lave strukturgrad betød, at planlægningen ikke var præcis nok, og effektiviteten faldt i perioder. Selvom kravene til projektet blev opfyldt tilfredsstillende, kunne en stærkere struktur have frigivet mere potentiale og minimeret unødigt tidsspild. Hvis projektets eksterne krav havde været højere, ville den manglende struktur have ført til et uforsvarligt stressniveau.

Metodisk forankring: Fremover skal der holdes bedre fast i designmetoder og teoretiske stadier (f.eks. Design Thinking), selvom der ikke er krav om, at de skal dokumenteres i en akademisk rapport. Metoderne skal bruges som et aktivt styringsværktøj for processen og ikke blot som eksamensforberedelse.