Prototype workshop

I vores prototype-workshop arbejdede vi i et team bestående af mig, Lotte, Nima og Daisy. Projektet startede med en brainstorm, hvor vi skulle finde på en idé til en app. Vores valgmuligheder var at udvikle en datingap til hunde, unge mennesker i alderen 18-25 år, eller ældre mennesker over 70 år. Der var også muligheden for at lave en social app for børn, og vi valgte at fokusere på denne målgruppe.

Vi besluttede at skabe en app, hvor børn i en klasse kunne logge på med deres egen telefon og oprette en social begivenhed, som de ønskede at få til at ske. Forældrene havde også appen, men med en anderledes brugerflade, der gjorde det muligt for dem at byde på aktiviteter, som børnene tilføjede. Når en forældre havde tid, kunne de vælge at blive vært for en begivenhed. På den måde kunne børnene organisere deres egne sociale events, mens forældrene kunne støtte op om aktiviteterne.

Os der sidder og koncentrerer os om alle detaljerne, der kræves at have styr på i en app

Når idéen var fastlagt, begyndte vi at udvikle en Lo-Fi mockup i Figma. Formålet var at skabe den første version af appen, som vi kunne vise til andre i klassen for at brugerteste. Vi udførte brugertests med tre personer, hvor vi brugte en “think aloud”-metode, hvor testpersonerne kommenterede på funktionaliteten undervejs. Dette gav os værdifulde indsigter og gjorde det muligt at justere og forbedre mockupen. Efter den første runde af feedback lavede vi en opdateret version af appens design, som vi så begyndte at arbejde videre med.

Os der sidder og arbejder på hver vores pc i samme figma fil. Meget smart.

Til sidst gik vi i gang med at færdiggøre alle de sidste detaljer, så den endelig prototype kunne bygges.

Figma workfil
Her ses hvordan alle appens sider er bundet sammen af strenge, som bestemmer hvor knapper og elementer fører hen, når de trykkes.

Prototypen er linket her: https://www.figma.com/proto/aSSyJrIo0v464iM3BJeQWi/(Main)-IK-%C3%86NDR!-teos-model-af-playdate-app?node-id=0-1&t=CW1qDGDmJN5uwVd4-1

Refleksion:
Processen har været både lærerig og spændende. Jeg er særligt glad for, hvordan vi hurtigt kom frem til en idé, og hvordan vi fokuserede på selve udviklingsprocessen fremfor end kun på slutproduktet. Det har været meget givende at arbejde med prototyper og brugertests og se hvordan ideer kan udvikle sig igennem iterationer. Det var super sjovt at arbejde i Figma og det har gjort det nemt at samarbejde, da vi kunne arbejde samtidig i samme fil.

En vigtig læring var, hvordan vi testede appen på brugere og fik indsigt i aspekter, vi ikke havde overvejet, som fx behovet for at verificere, om brugerne faktisk er tilknyttet den klasse, de hævdede at være en del af. Den feedback fik os til at kigge igen på vores idéer og “implementere” et verifikationssystem med MIT ID og Uni-login. Det er fedt med sådan feedback, der giver en en ny indsigt på det, man laver.

Denne proces har givet mig en dybere forståelse for, hvordan prototyping og brugertests er essentielle for at skabe et produkt, der virkelig rammer brugernes behov.

Alt i alt har dette projekt været en god øvelse i samarbejde, kreativitet og ux design, og jeg ser frem til at fortsætte min udvikling af evner indenfor dette.